Her vil jeg skrive historien om. SEP det skal siges med det sammen at disse gutter har jeg altid haft stor respekt for, og at de har vist at hvis man bregner for noget og vil ofre nok for en opgave så kan man nå langt.

Jeg synes det er en skam at de er blevet nedlagt men det skal også siges at det har to årsager: Jante loven og at SEP var for hemmelig

Hvis man søger på Frømandskorpset og Jægerkorpset, på nettet eller ved en boghandler. Så kan man finne masser at ting om disse enheder. men søger men på SEP er det meget lidt, hvad man kan finde om denne enhed.

Det vil jeg prøve råde bod på herunder.

SEP/ELK og SEP/HOK betyder henholdsvis specielle efterretningspatrulje/Øster Landkommando (tidligere Øster Landsdelskommando), og specielle efterretningspatrulje Hærens Operative kommando (tidligere Vestre Landsdelskommando). Da dette er fuldstændig umuligt at sige, vil jeg her nøjes med at SEP/ELK og SEP/HOK, hvilket også er, hvad der benyttes i daglig tale.
Tros navnet, der umiddelbart leder tankerne hen på skæg og blå briller, er begge SEP enheder rene taktiske styrker, og efterretning I navnet skal udelukkende opfattes som opklaring.
i slutningen af 1950´erne erkendte man i det danske forsvar, at den moderne krigsførelses store bevægelighed, der medførte stor spredning i bredden og dybden, hade skabt et behov for enheder, der kunne operere som opklaring langt bag fjendens linjer. Disse enheder skulle, i samvirke med andre opklaringsformer, danne grundlaget for, hvordan man deployerede, dvs. taktisk opstillede egne enheder. i 1959 oprettedes SEP/VLK, det nuværende SEP/HOK med operationsområde i Jylland og Fyn. På Sjælland lod man i første omgang værnepligtige fra livgarden varetage jobbet, mens jyderne alle var hjemmeværnsfolk. Det har ikke været mulig at finde nogen forklaring på dette forhold. I 1967 overlod man også på sjælland opgaven til hjemmeværnsfolk. Med den meget korte uddannelsestid at uddanne personellet til den meget krævende tjeneste, som opgaven blev overlagt til hjemmeværnsfolk alene. Og her er det at det specielle i navnet kommer ind: at man benytter ulønnet frivillige til en så vigtig opgave. Til dette er der kun at sige, at hjemmeværnet, med sit udspring af modstandsbevægelsen, hade en meget høj stjerne i slutningen af 1950´erne, og da resultaterne var på højde med, hvad man kunne forvendte hos professionelle enheder, er konceptet fulgte helt op til vores dage. Tilsvarende kan man have skævet til englænderne, hvor efterkrigstidens SAS i begyndelsen bestod af frivillige i Territorial Army, så hvis englænderne kunne gøre det, kunne vi også. Det skal også nævnes, at opgaven og infiltrationsmetoden, den metode der anvendte til at komme bag fjendens linier på, ikke var tiltænk som en fysisk kraftpræstation.
I løbet af 1960´erne udviklede patruljerne til også at kunne foretage mere aktive infiltrationer, hvilket så igen krævet, at den fysiske form forbedret ud over hjemmeværnsstandart. især SEP/VLK koncentreret sig i stigende grad om den mere aktive del, ikke mindst inspireret af jægerkorpset som man var nabo til i Nordjylland.
Især SEP/ELK har i stedet for fysisk orienterede patruljeøvelser koncentreret sig om signaluddannelsen og materielgenstande (= kendskabet til materielgenstande både egne og udenlandske f.eks. kampvogne). Som tingene har udviklet sig, er der sket en tilnærmelse af prioriteringen, men der er stadig tale om to selvstændige enheder.
Organisatorisk er de underlagt hjemmeværnet, hvorfra de rekrutteres, uddannes og forvaltes. Operative indgår de som enheder under HOK og ELK. Indtil 1984 var de spredt ud i mere eller mindre selvstændige sektioner i forhold til militærregionerne, et for der til dels følges i SEP/HOK. dette skylles selvfølgelig afstandene i Jylland, der gør det Umuligt for hele kompagniet at samles på ét sted til f.eks. et aftenarrangement, et forhold der ikke er så udtalt på Sjælland.
personellet er befalingsmænd, således at det (menig) patruljemedlem er sergent, patruljeføreren er oversergent, sektionsføreren er løjtnant, og kompagnichefen er kaptajn. Ligesom hos frømandskorpset benyttes gradstegn kun sjældent.

Den egentlige optagelsesprøve kom først i 1975 ved SEP/VLK hvor der primært blev lagt vægt på nogle fysiske prøver. Disse første prøver havde en meget høj gennemførelsesprocent. ikke mindst fordi SEP, allerede før man henvendte sig til kandidaten, havde en fornemmelse af, at han ville kunde klare kravene. I 1979 begyndte man en kraftig hvervekampagne i hjemmeværnsbladet. Dette medførte, at tilstrømningen øgedes, og SEP kunne nu tillade sig at fortage en grovere sortering før optagelsesprøve i 1980 af en weekends varighed, mens man i SEP/VLK både kørte optagelsesprøve og et patruljekursus, der begge skulle bestås, og som til sammen havde en varighed af i alt 10dage. Her er igen en divergens enhederne imellem, idet man i SEP/VLK gennemførte optagelsesprøven, efter aspiranten har gennemgået en del af uddannelsen, f.eks. En del af signaluddannelsen, mens man på Sjælland startede på prøven.
Kravet til aspiranten er øget gennem årene hos begge enheder. SEP/HOK gennemførte til sidst et patruljekursus, der er fordelt over 22 aftener hvor der er fysisk træning og patruljeuddannelse og fem weekend øvelser, hvor det lærte prøves i praksis. fagene, der her prioriteres, er orientering, feltkundskab, basal patruljetjeneste, pionertjeneste og befalingsvirksomhed. kravene til eleven, før de mødes, er at de har gennemført en lang række kursuset ved hjemmeværnet og har bestået en fysisk kontrolprøve. herefter følger den egentlige aspirantuddannelse, med vægten lagt på uddannelse, ide der allerede er sket en udvælgelse på patruljekurset. Kun et begrænset antal aspiranter får lov til at starte på optagelseskursus. Idet de skal have bestået patruljekursuset med tilfredsstillende resultat. Aspirantkurset, der igen fordeler sig over en række aftener og et antal weekends, skal sørge for, aspiranten har den nødvendig niveau fysisk og faglig for at kunne indtræde i enheden. Der er derfor fysisk træning 23 timer med en afsluttende prøve, hvor forsvarets cirkelprogram - 12 minutters test i kampuniform og støvler - kampsvømmermærke i min Bronze samt forhindringsbane i uniform og støvler på max 5 mim skal gennemføres. materielkending, våbenfunktionsuddannelse, sprængningsuddannelse, og ikke mindst patruljetjeneste i felten Gennemførelsesprocenten på aspirantkursus lå på mellem 40 og 50, men inden da er der sorteret kraftigt fra.
Ved SEP/ELK foregår optagelsen til enheden anderledes, idet men startede med tre trænings - weekends hvor eleverne vurderes. Disse weekends koncentrerer sig først og fremmest om det fysiske niveau. Dernæst følger optagelseskursus, der er af en uge varighed, og som indeholder stort set det samme som hos SEP/HOK, dog undtaget signaltjenesten, og sandsynligvis med en anden vægtning af de enkelte fag. Umiddelbart i forlængelse af optagelseskursus afholdt optagelsesprøven, der er en udformet som en 30 km opgavemarch med 20 kg i rygsækken samt basis og våben. Ved denne prøve testes eleven i alle færdighederne, der er indlært under kursus. gennemførelsesprocenten plejer at ligge på omkring 20.
Herefter følger så den videre uddannelse i begge enheder, der dels foregår ved enhederne selv, dels ved andre af forsvarets institutioner. signaluddannelsen ved SEP/ELK skal bestås, eller forlader enheden.
personellet skal hvert år Gennemgå en række tests, der sikrer, at det fysiske og faglige niveau opretholdes. Ved SEP/HOK gennemføres der fire gange om året en test lokal i sektionerne, der består af standartsprogrammet med bronzecirkel og 12 minutters testen i kampuniform og støvler. Tilsvarende sker én gang årlige med hele kompagniet samlet. hvert år afvikles en patruljekonkurrence, der indeholder træningstilstandsprøven, signaltjeneste, sprængning, sanitet, orienteringsløb, materielkending og ABC-tjeneste. Patruljekonkurrence er skiftevis en test af patruljen som en helhed og af enkeltmand.
Ved SEP/ELK afvikles en årlig femkamp der indeholder tre bronzecirkler samt 12 min. løb i støvler og kampuniform, 30km march med 30 kg oppakning samt våben, signaltjeneste og materielkending. Bestås femkampen ikke første gang, afholdes en restantfemkamp, og bestås denne heller ikke den, afgås manden fra enheden. Derudover afholdes hvert år en patruljekonkurrence, hvor den samlet patrulje vurderes.
Den videre tjeneste ved enheden indeholder et antal øvelser med danske såvel som udenlandske styrker. Af kurser der gennemføres, kan bl.a. nævnes faldskærmsudspring ved jægerkorset, kampsvømning ved frømandskorpset, faldskærmsudspring i lav højde i Tyskland og patruljesanitet på Jægersborg kaserne. Alt i alt anvender den enkelte patruljemand et sted mellem 600 og 1000 timer om året på tjenesten ved SEP, og det vel og mærke samtidig med, at han skulle passe sit civile job. Det er der for ikke mærkeligt, at standarten er særdeles høj for en enhed af denne type.

Materielmæssigt har SEP siden starten fulgt hjemmeværnets standardudrustning suppleret med en del specialudrustning og private indkøb. Da man startede i Nordjylland i 1959 var uniformen M/44 med korte støvler og gamacher. Dette ændrede sig dog hurtig til kampuniform M/58 med lange støvler M/58. sener fik man jægerstøvler, SEP/HOK fik uniformssystem M/84 i 1987 mens SEP/ELK først i 1990 blev forsynet med dette. I perioden mellem M/58 og M/84 har man suppleret med privat indkøb og ved at bytte med udenlandske enheder. Basissystemet er dansk standart, dog modificeret efter den enkelte smag. der blev også eksperimenteret med forskellige systemer, bl.a. såkaldte ´´chest - webbing´´ hvor udrustningen bæres i tasker på brystet i stedet for omkring hoften.
rygsækken har fuldt samme mønster som hos Jægerkorpset, idet de forskellige modeller indføring har været forsinket et par år. der er dog varianter af den sidste model: ``Commandoen´´, der hos SEP er lavet af kraftigere materiale, så den derved bliver mere slidstærk.
Våbnene er almindelig dansk standard, således at alle er bevæbnet med 9mm ``Hovea`` maskinpistol M/49, maskingeværet M/62 indgår som fællesvåben. Da opgaven fortrinsvis er opklaring, har man ikke behov for den helt store ildkraft, selvom man nok må se i øjnene, at maskinpistolen med sin effektive skudafstand på 150 meter ikke er meget bevendt, hvis det skulle komme til ildkamp. det er derfor et stærkt ønske om at få samme våben som Jægerkorpset og Frømandskorpset eller noget tilsvarende. hver patrulje bærer ligeledes rund på en panserværnsraket M/72 en sprængningspakning der bl.a. Indeholder ``Claymore`` antipersonelminer og et antal håndgranater.

SEP/ELK og SEP/HOK blev nedlagt med udgangen af 1995.

Det skal ikke på noget tidspunkt være nogen tvivl om at jeg ser op til disse gutter. De kan da med god samvittighed sige vi gjorde det 100 %.
Jeg har ikke selv været SEP´er, men kender en håndfuld.

Oplysningerne kommer fra bogen som Tøjhusmuseets udgav i 1994. Danske Specialstyrker.
copyright Theis Skov Knudsen.